• Mandag til fredag 8-17
73707612

Velkommen til
Valdemar Dyrehospital i Ringsted

Vi er i fuld gang med at skabe Valdemar Dyrehospital og selvom kun en mindre del af klinikken endnu er åbnet, er vi allerede godt i gang med at skabe det dyrehospital, vi drømmer om.

Sideløbende med vores daglige arbejde i klinikken bygger, renoverer og istandsætter vi selv, så huset lidt efter lidt bliver forvandlet til et moderne og indbydende dyrehospital med plads til både patienter, deres familier og vores medarbejdere.

"Jeg vil gerne have, at man går herfra og ved præcis, hvad der skal ske – og hvorfor. Tryghed handler lige så meget om forklaringen som om selve behandlingen."

- Eva Aagaard Salling, dyrlæge og ejer

Det betyder, at klinikken stadig er under udvikling, og at ikke alle faciliteter er tilgængelige endnu. Til gengæld får I lov til at følge med, mens Valdemar Dyrehospital vokser frem. Vi forventer at kunne åbne hele dyrehospitalet i slutningen af 2026 eller begyndelsen af 2027.

Vi glæder os til at byde jer endnu mere indenfor – og til at vise jer det færdige Valdemar Dyrehospital. Indtil da takker vi for jeres tålmodighed og opbakning, mens vi bygger videre på vores drøm. 🐾

Det kan du forvente hos os


Udredning og svar på stedet

Vi ønsker at samle diagnostikken på hospitalet, så de fleste undersøgelser kan klares under ét besøg. Når vores dyrehospital står færdigt, kan vi blandt andet tilbyde røntgenundersøgelser, tandrøntgen, ultralydsscanning, undersøgelse af hud- og vævsprøver, kikkertundersøgelser og kikkertoperationer, blodprøver i eget laboratorium og terapilaser.

I mange tilfælde betyder det, at vi kan give dig et svar samme dag og gå i gang med behandlingen med det samme, i stedet for at du skal hjem og vente på et laboratoriesvar.

Menneskene bag Valdemar Dyrehospital

Hospitalet drives af dyrlægerne Eva Aagaard Salling og Julie Skovgaard sammen med Søren Aagaard Salling, der holder styr på driften. Vi har arbejdet sammen i forvejen, og det kan mærkes i hverdagen,m både i tonen og i måden, vi følger en sag til dørs på.

Er du i tvivl, om dit dyr skal ses, må du gerne ringe og spørge på 73 70 76 12. Vi tager hellere en snak for meget end for lidt.

Find vej til Valdemar Dyrehospital